EFTERSYN



Et eftersyn er, sammen med en tilstandsrapport, blevet en obligatorisk forudsætning i sammenhæng med en ejerskifteforsikringen. Yderligere er det en god investering hvis du generelt gerne vil have et overblik over elinstallationerne i dit hjem.

Hvad gennemgås ved dit eleftersyn?

Ved et eleftersyn gennemgås boligens elinstallationer. Derudover gennemgås også udendørs el, feks. i carport, redskabsskur og lignende.

Eleftersynet indbefatter som minimum følgende rum:

  • Rum til beboelse: soverum, spiserum, entre, opholdsrum, gang, badeværelser, hobbyrum, bryggers og lignende.
  • Sekundære rum: toiletter, loftrum, garage, sauna og krybekælder
  • M.m

Gyldighed af en elinstallationsrapport

En elinstallationsrapport er gyldig i 1 år. Derefter kan boligejer vælge at få den fornyet, hvilket typisk vil være til en lavere pris end den oprindelige. Dog typisk ikke hvis der er lavet større ændringer i elinstallationerne.

Hvad gennemgås ikke ved dit eleftersyn?

Der er visse forhold som ikke bliver gennemgået ved dit eleftersyn:

  • Bagatelforhold, som f.eks. slid og ælde
  • Dele af installationer som ikke kan efterses på grund af manglende adgang
  • Hårde hvidevarer mm.
  • M.m

Eleftersyn på boligens elinstallationer omfatter som minimum kontrol af
  • Lavvoltsinstallationer
  • Eltavler
  • Materiel bag lampeudtag, stikkontakter og afbrydere
  • Dimensioneringen af elinstallationener
  • Fejlstrømsafbrydere
  • Beskyttelse mod indirekte og direkte berøring med spændingsførende dele.

Yderligere tages der stikprøver af nogle af elinstallationerne som er bag aftagelige eller løftbare dele. Det vil fremgå af den endelige rapport hvilke dele der er blevet lavet stikprøver på.

Dit eleftersyn munder ud i en elinstallationsrapport

Eleftersynet munder ud i en elinstallationsrapport som du får efter eleftersynet. I den kan du se hvad der er som det skal være, og hvad der evt. er af fejl.

Fejlene bliver kategoriseret så de er nemme at sammenligne.

Hvordan bedømmes og kategoriseres emner i din elinstallationsrapport?

Kontrolpunkterne bliver besvaret med 1 af følgende 4 svarmuligheder:

JaForholdet er lovligt
NejForholdet er ulovligt
UNForholdet bør undersøges nærmere
IRIkke relevant

Hvem må gennemføre et eleftersyn?

Det er kun el-installatører som via Sikkerhedsstyrelsen er tilmeldt ordningen, som må gennemføre et eleftersyn. Danske Bygningssagkyndige samarbejder med kvalificerede el-installatører i hele landet, og kan derfor hjælpe med både eleftersyn og tilstandsrapport.

Kontrolpunkter i elinstallationsrapporten med ulovlige forhold nævnt bliver karakteriseret på samme måde, som er kendt fra tilstandsrapporten.

Kategorierne er:

IBIngen bemærkninger
K0Kosmetisk eller praktisk mangel
K1Ulovligt forhold, som ikke påvirker funktionsdygtigheden og ikke umiddelbart er farligt
K2Ulovlige forhold med manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre eller afgrænset del af installation og/eller som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand
K3Ulovlige forhold, som på kort sigt eller umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller mangelfuld eller manglende funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen
UNUndersøges nærmere